Røde Kors æresfest på Land of Hope

Anja has been honored by Red Cross Nigeria

Røde Kors æresfest på Land of Hope

I april var der fest på Land of Hope.

En fest, vi havde forberedt i flere dage – især børnene, der havde øvet sig på en særlig march til ære for Internationale Røde Kors i Nigeria.

Land of Hopes stifter, Anja Lovén, er udnævnt af Den internationale Røde Kors Komite i Nigeria til Associate Member and Matron – og i den forbindelse blevet hædret for sit mangeårige humanitære arbejde i Nigeria. Ved siden af hende modtog også to meget betydningsfulde ingeniører, Engr. Dr. Ekerete Usak og Engr. Olanrewaju Wale Matthew, en ærespris til festen.

Arrangementet fandt sted på Land of Hope, fordi vi nu officielt er en samarbejdspartner for Røde Kors Nigeria og et sted, hvor træning og vigtige begivenheder vil finde sted fremover. Det er vi meget stolte af.

Hope og 12 andre børn fra Land of Hope er udnævnt til “Red Crossers”. Det betyder, at de har lært at give førstehjælp, så de også kan være med til at redde liv i fremtiden. Og det er selvsagt et ansvar, der giver stor mening for netop vores børn.

Der er ingen tvivl om, at Land of Hope, Anja Lovén og David Umem sammen med hele personalet gør en meget stor forskel i Akwa Ibom.

Vi er stolte af, at Den Internationale Røde Kors Komite anerkender det med så vigtige udnævnelser.

Tak til alle jer, der støtter vores arbejde.

Vi redder liv – og sammen skal vi gøre verden bedre dag for dag.

Din støtte er med til at gøre en stor forskel