I år (2023) er det 8 år siden, vi reddede Destiny. Han blev anklaget for at være en heks og forladt af sin mor og hele lokalsamfundet. Da vi fandt Destiny, var han meget svag på grund af alvorlig mishandling og omsorgssvigt.

Vi anmelder altid sagen til myndighederne, når vi redder et barn. Vi arbejder tæt sammen med politiet og Ministeriet for kvindeanliggender og socialforsorg. Alle sager efterforskes, og nogle gange fører det til politianholdelser.

Destinys mor blev arresteret for opgivelse af et barn og kom i fængsel. Hun tilbragte meget lang tid i fængslet, og da hun blev løsladt, rakte hun ud til os. Det er let at dømme Destinys mor for at have forladt sin søn, men at dømme andre gør os blinde, hvis vi ikke ser det overordnede billede.

Livet for nigerianske kvinder er påvirket af et utal af diskriminerende traditionelle og sociokulturelle praksisser, mens den største institution i Nigeria er kirken. Manglende uddannelse

fører til begrænset viden om sygdomme, som, når de kombineres med stærke kulturelle overbevisninger, får folk til at søge efter overtroiske svar. Så hvis vi skal give nogen skylden, er det de religiøse ledere, der udnytter deres egne medmennesker, som lever i ekstrem fattigdom. Og kvinder forbliver i bunden af hierarkiet.

Destiny og hans mor har siden løsladelsen fra fængslet jævnligt talt i telefon sammen over et par år, og i januar 2023 kom hun for at besøge Destiny på Land of Hope. De havde ikke set hinanden i næsten 8 år. Destiny var meget begejstret og utrolig glad for at se sin mor igen. Anja sad sammen med hende, mens de så Destiny spille fodbold. Anja kunne se på hende, at hun var meget stolt af ham, og Destiny strålede helt, da han viste hendes sine fodboldevner.

Børn er født med evner til at tilgive, glemme og komme videre, mens vi som voksne har en tendens til at holde fast i vrede og vrede.

Fremtiden for Destiny og hans mor ser meget lys ud.