Om Land of Hope
Land of Hope er en nonprofit organisation, der arbejder uafhængigt af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Vi driver Vestafrikas største børnecenter i den nigerianske stat Akwa Ibom. Her bor 94 børn, som er blevet beskyldt for at være hekse og gjort til syndebukke for voksnes fattige levevilkår. Vi kæmper for børnenes rettigheder til et godt liv.
En verden, hvor ingen børn lider under voksnes overtro
Alle børn er individer med ukrænkelige rettigheder. Vi kan kun opnå en varig forandring i verden, hvis vi ændrer de dybt forankrede overbevisninger, der findes i overtroiske samfund, som leder til hekseanklager mod børn.
Vi redder uskyldige børn fra udstødelse, tortur og død
Med omsorg, beskyttelse og uddannelse af børnene og deres lokalsamfund lægger vi grundlaget for en fremtid, hvor børn kan vokse op og være selvstændige, aktive og sociale individer, der bidrager til udviklingen.
Vi tager tålmodigt et skridt hver dag mod en sikrere og mere lovende fremtid for børn i hele verden